Hav de rigtige maskiner og værktøjer
Har du et gammelt trægulv som du ønsker at friske lidt op, så det igen står som var det nyt. Selvom gulvet måske er gammelt, er det ikke ensbetydende med at det nødvendigvis skal skiftes.
Hvis der ellers er mulighed for det så er det ofte langt billigere at slibe gulvet, der er dog en del ting du bør vide inden du selv går i gang med det. Så læs artiklen grundigt.
Det er rigtig vigtigt at du har alle de rigtige maskiner med mere tilgængeligt. Er det et mindre rum som skal ordnes, så kan en rystepudser muligvis klare jobbet. Hvis det er en stor overflade som hele gulvet i stue eller køkken der skal slibes, så skal du have fat i en rigtig maskine til formålet.
I nogle lokale byggemarkeder kan man leje en sådan maskine for en rimelig pris, det kan også være du kender en som er gulvsliber og du muligvis kan låne hans maskiner hen over weekenden.
Forbered det meste selv
Inden du går i gang med at slibe gulvene så bør du forberede så meget som overhovedet muligt. Sørg for at støvsuge gulvene grundigt, så der ikke ligger små sten eller andet som kan ridse gulvene.
Paneler og andet bør også tages af, så du kan komme ind under og få et flot udseende hele vejen rundt. De små steder bør dog gøres med en mindre maskine som eksempelvis rystepudser, de store maskiner kan ikke komme helt tæt på væggen alligevel.
Sørg for at gulvet kan slibes
Er der før blevet slebet flere gange på gulvet, så er der hver eneste gang taget en lille smule af overfladen og gulvbrædderne er derfor blevet tyndere. Du skal derfor tjekke op på hvor meget der er tilbage at slibe på. Som ofte gør du det ved at stikke en tommestok ned imellem brædderne og måle hvor langt der er fra toppen.
Som udgangspunkt siger man at der skal være 4-5 mm. Men det kan variere alt efter hvilken type gulv der er tale om.
Overvej om du er bedre tjent med en professionel gulvsliber.