Få hjælp og støtte i forbindelse med dødsfald hos din bedemandsforretning i Randers
Et dødsfald er altid forbundet med stor sorg. Uanset om dødsfaldet har været ventet i lang tid, er der ingen, der kan forberede sig på de følelser, som overmander én, når man selv står som efterlevende til en nylig afdød nær ven eller slægtning.
Den overvældende sorg, det altopslugende savn, og det store tomrum, som plejede at være udfyldt af et levende menneske, kan virke handlings lammende på de fleste. Tiden efter et dødsfald er en tid, hvor man som efterlevende har brug for at søge trøst hos andre pårørende, og reflektere over det, som engang var.
Desværre er netop denne periode også præget af en masse praktiske opgaver, som skal løses inden for de første fjorten dage efter dødsfaldet. Det drejer sig først og fremmest om begravelsen eller bisættelsen, som skal arrangeres. Og i denne forbindelse er der meget, som skal falde i hak.
Din bedemand kan hjælpe dig med det praktiske i forbindelse med et dødsfald
Det er de færreste pårørende, som kan løfte denne opgave alene. Står du som ansvarlig for begravelses forberedelserne og alle de andre opgaver, anbefales det således, at du får hjælp fra professionelt hold. Her kan bedemanden være til stor hjælp.
Måske tror du, at bedemanden udelukkende står for at lægge den afdøde i kiste og transportere vedkommende mellem hjem, kapel og kirke. Dette er da også bedemandens fremmeste opgave, og det er som oftest umiddelbart efter dødsfaldet, at du første gang møder bedemanden. Ved denne lejlighed kan du med fordel tage en snak med bedemanden angående hvilke opgaver, han eller hun ellers kan løse. De fleste bedemænd er gerne behjælpelige med eksempelvis kontakt til kirkekontoret og til den præst, som skal forestå bisættelses ceremonien, samt mange andre praktiske opgaver.