Hvad er forskellen på en gulvafhøvling og en gulvafslibning?

17 May 2020
Astrid Pedersen

editorial

Er dit gulv slidt, beskadiget, eller på anden måde mærket af tidens tand? Så har du brug for hjælp fra et gulvfirma som tilbyder gulvservice. Under gulvservice hører de to forskellige behandlinger gulvafslibning og gulvafhøvling.

En gulvafslibning tilbydes i tilfælde af at gulvet blot er præget af almindelige tegn på slitage så som pletter fra spildte væsker, småskrammer og overfladiske ridser, solfalming eller andre misfarvninger. Disse skønhedspletter kan nemlig fjernes ved en gulvafslibning, som ikke sliber mere end højst to millimeter af træværkets overflade. Og så kan du bagefter lade gulvet behandle med lak, lud, sæbe eller olie.

Hvornår skal jeg vælge en gulvafhøvling?

Hvis dit gulv der imod lider af så graverende og dybe skader, at der er opstået deciderede niveau forskelle eller store buler heri, vil en gulvafslibning desværre ikke gøre den store forskel. Det samme gælder hvis dit trægulv er dækket af et tykt lag lak eller fernis. Selv en grundig gulvafslibning vil ikke kunne fjerne et sådant lag, eller udbedre buler og forskydninger i træværket forårsaget af indtrængende fugt. Her skal der en gulvafhøvling på banen.

Ved en gulvafhøvling anvendes, i modsætning til ved en gulvafslibning, skarpe knive, som er monteret på en roterende valse. Gulvets overflade så at sige ”skrælles” af – og faktisk kan der ved en gulvafhøvling fjernes op imod en halv centimeter af træværket. Derfor kan en gulvafhøvling være nødvendig hvis niveau forskelle skal udlignes, eller hvis gammel lak eller fernis skal væk.

Når selve gulvafhøvlingen er overstået, vil gulvmanden foretage en gulvafslibning, som gør gulvets overflade glat og fin. Og så kan gulvet behandles, ganske som hvis der blot havde været tale om en gulvafslibning.

Hvis du ønsker et gratis og uforpligtende tilbud på en gulvafhøvling og en gulvafslibning udført af en faglært håndværker, kan du kontakte DBF Gulvservice via gulvafslibning-priser.dk

More articles