Hvor skal du købe din brugte bil?

14 April 2021
Lotte Hindsberg
Hvor skal du købe din brugte bil?

Går du med planer om, at du skal have en ny bil og den skal være brugt, har du flere muligheder. Du kan vælge at købe bilen hos en privat sælger, der blot har den bil han sælger eller også kan du købe en hos en bilforhandler, som både køber og sælger biler. 

Som tommelfingerregel vil en bil koste mere hos en bilforhandler end hvis du køber den hos en privat sælger. Men årsagen til at den koster lidt mere er at den ofte har været forbi en mekaniker og gået igennem fra fejl og mangler og salget er omfattet af købeloven og der er en garanti.

Det betyder at du indenfor en periode kan komme retur til forhandleren og få rettet op for rimelige fejl. Det kan du ikke hos en privat sælger hvor du har købt bilen som beset.

Lær bilmodellen godt at kende, inden du køber

Uanset om du køber hos en forhandler eller hos en privat sælger er det en god ide at lære bilmodellen godt at kende. Husk der kan være stor forskel på årgangene. 

Find ud af hvad tidligere ejere har haft af oplevelser. Har de været glade og tilfredse eller har de fortrudt deres køb af lige den type bil. 

Undersøg hvad der typisk sender bilen til mekaniker. Skal der hentes dyre reservedele hjem og tager det mange mekaniker timer at fixe eller kan det nemt ordnes. 

Når du er ude for at se nærmere på bilen så start med at køre en lang tur. Tøver sælger så led videre efter en anden bil. Du skal ud og køre i bilen i mindst 30 min og du skal både på motorvejen og en tur rundt i byen. Køre du blot rundt om hjørnet, er det eneste du lærer er om den starter når du drejer nøglen.

More articles