Hvorfor skal jeg gå til tandlæge en gang om året?

26 September 2019
Astrid Pedersen

editorial

Faktisk bør du ikke nøjes med at afsætte en enkelt time om året til et tandlæge besøg – ideelt set bør du hvert halve år få tilset dine tænder og gummer samt resten af din mundhule, og ved samme lejlighed få foretaget en grundig tandrensning. Formålet med dette besøg er dels at komme farlige lidelser i tænder og i mundhule i forkøbet, dels at forebygge samme lidelser. Når tandlægen kigger på – og pirker til – dine tænder og dit tandkød, er det for at afdække, om der skulle være ansatser til eksempelvis parodontose eller karies (også kendt under betegnelsen huller i tænderne).

Undgå huller i tænderne med jævnlige tandlæge besøg

Hvis karies får lov at udvikle sig, kan der opstå skader på den pågældende tand, hvilket kan føre til tandrods eller rodspids betændelse og tandbylder. Du kan risikere at skulle gennemgå en dyr og smertefuld rodbehandling – eller du kan risikere at miste tanden, som så skal erstattes med en bro eller med et implantat. Og denne procedure er heller ikke hverken billig eller smertefri.

Parodontose – farligt og smertefuldt

Parodontose er en inflammatorisk tilstand, som er en videreudvikling af tandkøds betændelse. Patienter med parodontose er ikke alene i fare for at miste én eller flere af de blivende tænder – de kan også sagtens risikere at have fået ødelagt deres gummer og kæbe i en grad, så der ikke kan isættes implantater. Hvis du således oplever, at dit tandkød bløder ved tandbørstning, er det bare om at komme af sted til tandlægen i en fart, således at en plan for forebyggende behandling kan blive sat i værk hurtigst muligt. Når først du har mistet en tand fra det blivende tandsæt, gror der nemlig ikke en ny én ud som erstatning.

Du kan læse mere om tandlæge behandlinger, og bestille tid til tandlæge i århus online på stjerneklinik.dk

More articles