Kan dit gulv tåle afslibning?

15 February 2019
admin

editorial

Kan et massivt gulv tåle afslibning?

Massivt gulv

Afhængigt af dit trægulvs kvalitet vil et massivt gulv kunne klare flere slibninger end et lamelgulv. Massive gulve i form af brædder eller parket er samlet med not og fer, og disse gulve må ikke slibes så langt ned, at samlingen svækkes.

På et bræddegulv kan man fx stikke en tynd spartelklinge ned i samlingen for at måle højden ned til feren, der mindst skal være 4 mm inden slibning. På parket- og lamelgulve kan man inspicere tykkelsen i kanten af gulvet ved at fjerne fejelisten og stikke et lille stykke spejl ned. Der kan kun slibes så meget af, at der er mindst 2-3 mm slidlag tilbage efter slibningen.

 

Kan lamelgulv tåle afslibning?

Lamelgulv

Lamelgulve er bygget op af flere lag, ofte med et slidlag af massivt træ øverst, en spånplade i midten, og et lag af en billigere træsort på undersiden. Lamelgulve kan også være opbygget af krydsfinér med et slidlag af massivt træ øverst.

 

Det er slidlagets tykkelse, der bestemmer, hvor meget lamelgulvet kan slibes. De bedste kvaliteter har et lag på op til ca. 6 mm. De billigste lamelgulve har kun et slidlag, der svarer til en tynd finér, ca. 2 mm, og de kan dårligt tåle en afslibning, uden at næste lag kommer til syne.

 

Kan laminatgulv tåle afslibning?

Laminatgulv

Laminatgulve kan slet ikke slibes, da slidlaget består af et meget tyndt lag plastlaminat og ikke træ. Laminatgulve er dog ofte udformet, så overfladen ligner træ – så det er muligt at tage fejl. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit gulv er et laminat- eller trægulv kan du stikke et lille spejl ned ude i kanten af gulvet som beskrevet ovenfor, eller kontakte en fagmand.

 

Tilkald professionelle fagfolk til at hjælp dig med opgave.

More articles