Udnyt pladsen i din bolig optimalt med en køjeseng eller udtræksseng
Hvis du bor i en etværelseslejlighed, er det en god ide, at du tænker over, hvordan du kan udnytte pladsen bedst muligt. Ofte handler det om, at dine møbler skal have flere forskellige funktioner, og at du skal tænke i højden. Selvom du måske troede, at en køjeseng var noget, der hørte til på et børneværelse, kan det være en ide for dig, at du overvejer sådan en. Med en køjeseng kan du nemlig udnytte kubikmeterne i rummet bedre. Du kan for eksempel få køjesenge, hvor der kun er en køje og så er plads nedenunder til for eksempel et skrivebord, en sofa eller din garderobe.
Et af de steder, hvor du kan finde sådan en køjeseng, er på littlehugs.dk. Det er egentlig en webshop, der forhandler møbler til børneværelset, men eftersom deres senge jo er i voksenstørrelse og ofte i et meget neutralt udseende, kan du også sagtens bruge dem som voksen. Bare fordi du er voksen, er der jo ingen grund til, at du går glip af de mange pladsbesparende muligheder.
Få plads til overnattende gæster med en udtræksseng
Er det ikke lige dig med en køjeseng, kan du i stedet overveje en udtræksseng. Det er en enkeltmandsseng, hvor du har mulighed for at hive en ekstra madras ud, når du har brug for det. En af modellerne på littlehugs.dk gør det faktisk muligt at hive hele to ekstra madrasser ud. Der kommer derfor til at være masser af ekstra soveplads. Det kan være rart, hvis du for eksempel gerne vil have venner eller veninder til at overnatte.
Når sengen ikke er i brug om dagen, fylder den ikke mere end en enkeltmandsseng, hvilket kan være med til at spare dig rigtig meget plads på værelset. Det er plads, som du helt sikkert får brug for at udnytte på anden vis, for eksempel til andre møbler.